INDHOLD
Forsinkelser...................................................................................................................1
Fejl og omarbejde....................................................................................................2
Tvister og dokumentation.................................................................................3
Jordregnskab og mængder.............................................................................4
Transport og tid........................................................................................................5
Ressourceoptimering...........................................................................................6
Inspektion og kvalitet...........................................................................................7
Likviditet og økonomistyring..........................................................................8
INDLEDNING
Byggeprojekter bliver sjældent dyrere på grund af én stor fejl. Det er de mange små ting, der løbende æder sig ind i budgettet. En ekstra køretur, der viste sig at tage tre timer. En misforståelse mellem to faggrupper, der betød tre dages omarbejde. En fejl, der først blev opdaget, da den allerede var støbt ind i væggen. Ingen af dem væltede projektet alene, men tilsammen skubbede de slutsummen flere millioner kroner over det estimerede.
Som projektleder kender du det godt. Budgettet ser rigtigt udpå papiret. Undervejs begynder enkeltposter at skride, ikke dramatisk, bare lidt ad gangen. Og pludselig er du langt fra startpunktet.
Det, der gør det svært at håndtere, er, at disse omkostninger sjældent er synlige i realtid. De opstår i hverdagen på pladsen og accepteres som en del af processen. Systematisk arbejder du sjældent med dem, fordi de aldrig føles som ét samlet problem.
Men det er de.
Når du kortlægger, hvor pengene faktisk forsvinder, tegner dersig et klart mønster. De samme otte typer udfordringer går igenpå tværs af projekter, og de har alle én fælles rod: du kan ikke re-agere på noget, du ikke kan se.
Det er præcis det, droner løser. Når en drone flyver over din byggeplads regelmæssigt og leverer præcise, visuelle data, får dudet situationsbillede, som ellers mangler. Du ser, hvad der er sket,hvad der sker nu, og hvad der er på vej til at blive et problem. Idenne artikel gennemgår vi de otte omkostningspunkter og viser konkret, hvad det betyder i praksis
.jpg)
1. FORSINKELSER
Kender du den fornemmelse af, at projektet er bagud, men ingen kan sættefingeren på præcis hvorfor?
200.000 DKK / DAG
Forsinkelser kan koste over 200.000 kr. omdagen inkl. dagbod og følgeomkostninger
Forsinkelser på byggepladser opstår sjældentsom én tydelig hændelse. De bygger sig opover tid gennem småfejl, misforståelser ogmanglende koordinering. Når tidsplanen endelig skrider, er det for sent at finde årsagenhurtigt, og endnu sværere at hente det tabteind.De færreste tænker over, hvad én dag faktisk koster. I de fleste entreprisekontrakter erdagboden fastsat til 1 promille af entreprisesummen. På et projekt til 100 millioner kroner svarer det til 100.000 kroner pr. dag, kuni dagbod. Oveni kommer de løbende driftsomkostninger, der tikker videre uanset omder arbejdes: maskinleje, stilladsudlejning,skurvogne, strøm og bemanding. De posterkan nemt udgøre yderligere 100.000 kronerpr. dag. Tilsammen betyder det, at én dagsforsinkelse på et projekt af den størrelse oftekoster 200.000 kroner eller mere, og det eruden at medregne følgeforsinkelser for defaggrupper, der venter på at kunne gå i gang
Mange forsinkelser skyldes simpelthen, at ingen har et fælles, præcist billede af, hvad der er sket, hvad der er i gang, og hvad der kommer næst. Faggrupper arbejder på baggrund af information, der ikke er opdateret. Beslutninger træffes på ufuldstændigt grundlag. Afvigelser opdages for sent, fordi ingen har et system til at spotte dem tidligt.
Her gør droner en konkret forskel. Når dinbyggeplads dokumenteres løbende med droneoptagelser, kan du og dine samarbejdspartnere følge den faktiske status på pladsen, ikke den status nogen mener, den har. Du ser hvilke områder der er bagud, hvilke der er klar til næste fase, og hvor der er risiko for flaskehalse. Det betyder, at du kan handle, mens det stadig kan lade sig gøre at undgå forsinkelsen, ikke når den allerede er en kendsgerning.
2. FEJL OG OMARBEJDE
Du har betalt for det én gang. Nu skal du betale igen.
Forestil dig scenariet: murerne har afsluttet en hel etage. Først her opdager rådgiveren, at en ændring i tegningerne aldrig nåede frem til dem. Nu skal dele af arbejdet rives ned og laves om fra bunden. Det er materiale, der skal bestilles igen. Det er timer, der skal betales igen. Og det er de øvrige faggrupper, der nu ikke kan arbejde videre, fordi de venter på, at fejlen er rettet.
Ifølge forskning fra BUILD på Aalborg Universitet udgør fejl, omarbejde og spild typisk mellem 10 og 14 procent af den samlede byggesum. På et projekt til 100 millioner kroner svarer det til 10-14 millioner kroner brugt på arbejde, der enten laves om, laves forfra eller aldrig burde have været udført sådan. Det er penge, der ikke skaber værdi for nogen.
Denne type fejl sker dagligt i mildere former. Tegninger misforstås. Ændringer videreformidles ikke korrekt. Arbejde udføres på baggrund af forældet information. Resultatet er ekstra timer, ekstra materialer og forsinkelser hos alle, der skulle arbejde videre bagefter.
Og det stopper ikke der. Fejl skaber usikkerhed i projektet. Pludselig er der brug for flere kontroller, ekstra møder og tættere koordinering. Det binder ressourcer, som burde bruges på fremdrift.
Langt de fleste fejl er forudsigelige. De opstår, fordi ingen ser afvigelserne, mens de er små. Med regelmæssige droneoptagelser kan du sammenligne byggepladsens faktiske tilstand med tegninger og planer. Du ser, omarbejdet udføres som planlagt, og du opdager det tidligt nok til, at en korrektion stadig er en lille opgave og ikke en stor omgang
3. TVISTER OG DOKUMENTATION
"Det var jer, der lavede fejlen." "Nej, det var jeres ændring."
Tvister er de færreste byggefolk glade for, men næsten alle kender dem. Uenigheder om, hvad der er udført, hvornår og af hvem, kan hurtigt vokse fra en ubehagelig samtale til et langvarigt forløb med advokater, voldgift og tabte arbejdstimer.
Ifølge Mediationsinstituttet koster konflikter i byggebranchen samlet set 2,2 milliarder kroner om året, svarende til 22 procent af hele branchens resultat efter skat. På sagsniveau opgør de den gennemsnitlige voldgiftssag til 314.000 kroner og 19 måneders varighed.
Det tal dækker de direkte omkostninger: institutionsgebyr, advokatsalærer og syn og skøn. Det, der er sværere at sætte præcis tal på, er de interne omkostninger. Mediator og partner hos Bech-Bruun, Jes Anker Mikkelsen, formulerer det præcist: de direkte advokatomkostninger er synlige, men det der virkelig er dyrt, er al den tid projektledere, byggeledere og rådgivere bruger på vidner, dokumentgennemgang, processkrifter og møder. Det er tid, der burde gå til at drive projektet fremad. Erfaringsmæssigt fra branchen overstiger disse interne omkostninger typisk de eksterne.
Hvad det konkret betyder for et projekt til 100 millioner kroner, afhænger naturligvis af sagens omfang. Til sammenligning viser Dansk Forening for Voldgifts egne priseksempler, at institutionsomkostningerne alene ved en tvist på 25 millioner kroner beløber sig til knap
en million kroner, og det er inden advokater og intern tid er lagt til. Samlet er det realistisk, at en tvist af nogen størrelse på et 100 millioners projekt løber op i 500.000 kroner eller mere i direkte og indirekte omkostninger, og i de tilfælde, der kører fuld voldgift over måneder, kan det blive markant højere.
Det triste er, at mange tvister handler om situationer, der aldrig burde have nået det stadie. Problemet er sjældent, at folk er uærlige. Problemet er, at der mangler et fælles, objektivt grundlag. Når ingen har dokumentation for, hvordan pladsen så ud på et bestemt tidspunkt, baseres diskussioner på vurderinger og hukommelse. Og hukommelsen er sjældent enig, særligt ikke når der er penge på spil.
Tvister stopper desuden ikke kun med at koste penge. De trækker energi og fokus ud af projektet. Tilliden mellem parterne svækkes, og det mærkes i samarbejdet længe efter, at sagen er afsluttet.
Droner giver dig et tidsstemplet, visuelt arkiv over hele byggeprocessen. Du kan gå tilbage og se præcist, hvad der lå hvor, og hvornår. Dokumentationen er objektiv og kan deles med alle parter. Mange potentielle tvister afklares på minutter, fordi svaret allerede er der. Det er en konkret forsikring mod en af de dyreste og mest energikrævende situationer i et byggeprojekt.
4. JORDREGNSKAB OG MÆNGDER
Præcis opmåling
En fejlmargin på 5 procent i et jordregnskab på 5 millioner kroner kan koste op mod 250.000 kr. Med dronebaseret volumenopmåling og fotogrammetri kan fejlmarginen reduceres til omkring 1 procent.
Jordregnskabet er en af de poster på en byggeplads, der oftest skrider stille og ubemærket. Ikke fordi nogen forsømmer det, men fordi det fra starten bygger på et estimat, og estimater på jord har en tendens til at tage fejl.
Når forurenet jord er involveret, bliver det hurtigt dyrt. Godkendt deponering kan koste mange gange mere end almindelig bortkørsel, og det er årsagen til, at et forkert estimat ikke bare betyder en ekstra lastbiltur, men en faktura, ingen havde budgetteret for. På et projekt til 100 millioner kroner lander de samlede jordregnskabsomkostninger typisk et sted mellem 3 og 10 millioner kroner afhængigt af, hvad der skal flyttes og hvor.
Det grundlæggende problem er, hvordan mængderne opgøres. I praksis sker det på mange måder, og ikke alle er lige præcise. Nogen skrider bunken op. Andre estimerer ud fra antallet af lastbilture. Mange brugeren geometrisk beregning baseret på længde,bredde og en anslået dybde. Det er metoder,der kan komme langt, men de er aldrig bedre
end de antagelser, de hviler på. På en aktiv byggeplads, hvor terrænet ændrer sig dagligt,bliver antagelserne hurtigt forældede.
En estimatfejl på bare 5 procent på et jordregnskab til 5 millioner kroner kan betyde en ubudgetteret ekstraudgift på op mod 250.000kroner. På et jordregnskab til 10 millioner kan den samme fejlmargin koste op mod 500.000 kroner. Med dronebaseret volumeopmåling og fotogrammetri kan præcisionen bringes ned på ca. 1 procent. Dronen kortlægger hele terrænet med centimeternøjagtighed og genererer en komplet 3D-model, som opdateres løbende.
Det er ikke et estimat baseret på en beregning eller en bundestimering. Det er en præcis opgørelse over, hvad der faktisk er der, og hvad der er væk. Du ved hvad der er gravet op, hvornår det er kørt væk, og du har dokumentationen til at matche det direkte med fakturaerne. Det giver et fælles, objektivt grundlag og eliminerer de diskussioner, der typisk opstår, når de endelige mængder ikke stemmer overens med det estimerede.
5. TRANSPORT OG TID
Transport og tid
380-600 timers transporttid for rådgivere over et projekt. En udgift på ca. 330.000 kr. uden produktion
Hvor mange timer bruger du og dine nøglepersoner på transport til og fra pladsen i løbet af et projekt? Der er ikke et enkelt dansk studie, der opgør dette præcist. Regner vi det op fra den faktiske struktur på et 100 millioner kroners projekt, tegner der sig dog et klart billede.
Et sådant projekt involverer typisk en fagtilsynsrådgiver, to til tre specialister (fx konstruktionsingeniør, VVS-rådgiver og geotekniker) samt bygherreprojektlederen. De er ikke på pladsen hver dag, men de skal der hen regelmæssigt: til ugentlige byggemøder, til specifikke tilsynsgennemgange og til statusbesøg. Lad os regne konservativt.
Fagtilsynet besøger pladsen to til tre gange om ugen i den aktive byggefase. Med en gennemsnitlig køretid på en time hver vej svarer det til fire til seks timers transport om ugen. Over ni måneder med aktiv produktion, ca. 36 uger, er det 144 til 216 timer alene for fagtilsynet.
Bygherre-projektlederen besøger pladsen én til to gange om ugen med samme rejsetid. Det giver yderligere 72 til 144 timer overprojektet. Specialisterne tilsammen bidrager med 45 til 90 timer i ad hoc-besøg. Samlet for nøglepersonerne: 380 til 600 timers transporttid over projektet. Og det er et konservativt skøn.
Det forudsætter relativt korte afstande, ingen ekstra møder ved problem opståen og et velfungerende projekt. I praksis er der ofte flere rådgivere, hyppigere besøg i kritiske faser og specialister, der skal ud ad to omgange, fordi noget var galt første gang.
Regner vi med en all-in timepris på 550 kroner for disse profiler, et konservativt tal for rådgivere og projektledere i branchen, koster transport alene 210.000 til 330.000 kroner. Det er penge, ingen har en linje til i budgettet, og timer, der ikke producerer en eneste kvadratmeter.
Det er dog kun den ene side af regningen. Den anden er beslutnings forsinkelse. Hvis en afklaring kræver, at tre personer mødes fysisk, kan arbejdet stå stille i dage, mens kalendere og køretider koordineres. Det er en omkostning, der er endnu sværere at sætte et præcist tal på, men som alle, der har arbejdet på en byggeplads, kender.
Droner ændrer, hvornår du behøver at møde op. Når du kan se præcis status på pladsen fra din computer og dele det med rådgivere, bygherrer og underentreprenører uden at nogen skal flytte sig, ryger en stor del af behovet for fysisk fremmøde væk. De besøg, der stadig er nødvendige, bliver mere målrettede og kortere. Og de beslutninger, der normalt ventede på det næste fysiske møde, kan tages samme dag.
6. RESSOURCEOPTIMERING
Tre hold klar. To hold venter. Et hold arbejder.
Ressourceoptimering
Kun 30% af arbejdstiden er værdiskabende. 25% er direkte spildtid (ventetid/logistik).
Det er sjældent mangel på ressourcer, der er problemet på en byggeplads. Det er, at de er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Medarbejdere venter på hinanden. Maskiner står stille ét sted, mens der mangler kapacitet et andet. Hold arbejder i et område, der ikke er klar, mens et andet samler støv. Materialer leveres, inden der er plads til dem, og skal flyttes to gange. Det giver ikke store, synlige udgiftsposter i budgettet. Det giver et konstant, stille spild af tid og kapacitet, som er svært at dokumentere og endnu sværere at argumentere for at ændre.
Forskning fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet har, baseret på over 1.000 timers observation på fire danske byggepladser, dokumenteret, at kun en tredjedel, 30procent, af håndværkernes arbejdstid er direkte værdiskabende. De resterende 70 procent fordeler sig på forberedelse, koordinering og det, forskerne betegner som direkte spildtid: ventetid, at lede efter materialer og at bevæge sig rundt på pladsen uden at producere noget. Alene den direkte spildtid udgør ca. 25 procent af den samlede arbejdstid.
Hvad betyder det på et projekt til 100 millionerkroner?
Lønomkostninger udgør typisk 30-35 procent af byggesummen, altså ca. 32 millioner kroner. 25 procent direkte spildtid af det beløb svarer til 8 millioner kroner i timer, der ikke skaber værdi. Det er ikke penge, nogen har stjålet. Det er penge, der forsvinder i det hvide område mellem planlægning og virkelighed.
Enemærke og Petersen har i praksis dokumenteret, at det er muligt. Efter produktivitetsscreening af 14 byggepladser i samarbejde med Lean Construction DK og Realdania lykkedes det at hæve den direkte værdiskabende arbejdstid fra 30 procent til 36 procent, en forbedring på 20 procent. Midlet til det var ikke mere personale, men bedre overblik og synlighed.
Spildet opstår, fordi planlægningen bygger på estimater og statusmøder fremfor et præcist, løbende billede af, hvad der faktisk foregår på pladsen. Når du ikke ved, at et område er bagud, disponerer du ressourcer til det, som om det var klar. Med regelmæssige droneopdateringer ved du, hvad der er sket siden sidst. Du kan se, hvilke områder der er klar til næste fase, og hvilke der halter. Det giver dig mulighed for at justere planerne løbende og flytte ressourcer der hen, hvor de faktisk gør en forskel.
7. INSPEKTION OG KVALITET
Forestil dig, at du skal tjekke facaden på en ny etagebebyggelse. Eller taget. Eller en svær tilgængelig konstruktion.
Traditionelt kræver det lift, stillads eller ekstra bemanding. Ikke fordi selve kontrollen er kompleks, men fordi adgangen er det. Det betyder, at inspektioner planlægges med lange mellemrum fremfor at foregå løbende. Og det betyder, at fejl kan nå at udvikle sig markant, inden de opdages.
En grundig inspektionsrunde på et større byggeprojekt er ikke et par timers arbejde. Liften skal leveres, opstilles og flyttes rundt om hele bygningen. Facader og tag skal gennemgås systematisk. Alt skal dokumenteres med billeder og rapport. Med to inspektører til stede, som sikkerhedsreglerne kræver, løber en enkelt runde hurtigt op i 40 mandetimer. Oveni kommer liftleje og kørsel. Samlet koster én inspektionsrunde typisk 25.000-30.000 kroner.
På et projekt til 100 millioner kroner med 3-5 større inspektionsrunder over byggeperioden svarer det til 80.000-150.000 kroner alene i adgangsomkostninger, og det tæller ikke de ekstrabesøg, der opstår, når noget ikke ser rigtigt ud første gang.
Det, der kunne have været rettet på to timer, er nu en sag, der kræver nedtagning af en konstruktion, genudbud på materiale og flere ugers forsinkelse. Den reelle omkostning ved en sen opdagelse er sjældent selve rettelsen. Det er alt det andet, der følger med.
Droner reducerer adgangsomkostningerne markant og gør det muligt at inspicere løbende fremfor periodisk. Du kan kontrollere store arealer regelmæssigt, uden at det kræver adgangsmateriel eller ekstra bemanding. Du kan zoome ind på detaljer, sammenligne med tidligere optagelser og se, om noget har ændret sig siden sidst. Det giver dig et kvalitetsoverblik, der er bredere og mere kontinuerligt end det, traditionelle inspektioner kan levere, og til en brøkdel af prisen.
8. LIKVIDITET OG ØKONOMISTYRING
Hvornår er et stykke arbejde egentlig færdigt? Det lyder som et enkelt spørgsmål, men det har direkte konsekvenser for hele projektets økonomi. Aconto betalinger frigives mod dokumentation af udført arbejde. Jo klarere og hurtigere den dokumentation foreligger, jo hurtigere godkendes fakturaen. Jo langsommere den er, jo længere tid er pengene bundet, enten i en kassekredit, du betaler renter af, eller i kapital, du ikke kan bruge på andet.
I praksis opstår der to klassiske situationer. Den første er, at du som bygherre betaler for arbejde, der ikke er fuldt dokumenteret, fordi du ikke kan modsige en faktura uden et objektivt grundlag. Den anden er det omvendte: entreprenøren har udført arbejdet, men dokumentationen er for tynd til, at du vil godkende beløbet. Begge situationer belaster cashflowet og skaber friktion i en relation, der helst skal fungere glat.
Regner vi på det: på et projekt til 100 millioner kroner over 12 måneder er den løbende udgiftsrate ca. 8 millioner kroner om måneden. Hvis dokumentationsuenigheder forsinker godkendelsen af aconto fakturaer med blot to uger, og projektet trækker på en kassekredit til 7 procent i rente, koster det ca. 22.000
kroner i unødige renteudgifter den måned. Over et helt projekt løber det op i 200.000-250.000 kroner. Ikke fordi noget er galt, men fordi overblikket mangler. Det er dog kun den synlige del af regningen. Den usynlige er omkostningen ved at have kapital bundet, der burde være fri.
Byggeprojekter er investeringer, og investorer tænker i ROI. Kapital, der sidder låst i en betalingsdiskussion eller unødigt tidlig acontoudbetaling, er kapital, der ikke kan allokeres til næste projekt, til afdrag, til afkast. I et marked, hvor likviditetsstyring er en konkurrencefordel, er det ikke et abstrakt regneeksempel. Det er den forskel, der afgør, om du kan skalere eller ej.
Dronedokumentation giver dig et objektivt, tidsstemplet grundlag for at koble betalinger til faktisk udført arbejde. Du kan vise præcis, hvad der er færdigt, hvad der er delvist udført, og hvad der mangler. Det reducerer friktionen i betalingsdialogen, styrker relationen til underentreprenørerne og giver dig det overblik, der er forudsætningen for at styre likviditeten aktivt fremfor reaktivt.
FÆLLESNÆVNEREN:
DET ER SAMME PROBLEM
Når du ser de otte punkter samlet, er mønsteret tydeligt. Det er sjældent én stor beslutning eller én enkelt fejl, der får et byggeprojekt til at overskride budgettet. Det er summen af mange små situationer, hvor der mangler klarhed: hvad er sket, hvad sker der nu, og hvad sker der som det næste.
Forsinkelser opstår, fordi ingen har et fælles situationsbillede. Fejl opstår, fordi arbejdet udføres på et usikkert grundlag. Tvister opstår,
fordi dokumentationen ikke er der. Ressourcer spildes, fordi planlægningen bygger på estimater fremfor fakta. Og likviditeten presses, når betalinger ikke kan kobles direkte til udført arbejde.
Det ser ud som otte forskellige problemer. De har alle den samme løsning: et præcist, løbende opdateret billede af, hvad der sker på din byggeplads
SÅDAN FUNGERER DET I PRAKSIS
Kortlægningen foregår ved, at dronen flyver den samme rute hver gang og tager et stort antal overlappende billeder. Billederne syes automatisk sammen til ét samlet ortofoto, et præcist, målfast luftbillede af hele byggepladsen. Det leveres direkte i DroneDeploy, hvor du og alle relevante parter har adgang.
Kortlægningen kan ske fast, fx én gang om ugen, eller on demand ved mærkedage som støbning, rejsegilde eller aflevering. Begge dele er muligt, og mange projekter bruger en kombination.
Inde i DroneDeploy kan du arbejde med dataene på flere måder. Du kan lave volumenberegninger til jordbalance, måle arealer og afstande, se terrænmodellen og navigere i
en 3D-model af pladsen. Du kan lægge dine egne filer ind over kortlægningen, plantegninger, XML-filer, MEP-modeller, og arbejde med dem direkte i platformen.
Skal du bruge dataene i dine egne programmer, kan du trække dem ud i de filformater, du allerede arbejder med: punktskyer, JPG, AutoCAD, terrænmodeller og mere. Dataene kan importeres direkte i Dalux, Bluebeam og diverse BIM- og AutoCAD-programmer, så de passer ind i de arbejdsgange, du allerede har.
Du behøver ikke ændre din måde at styre projektet på. Det er et lag af præcis, løbende dokumentation oven på det, du allerede gør.
HVAD ER DET VÆRD I KRONER?
Lad os sætte tal på det samlede billede.
På et projekt til 100 millioner kroner har vi i de otte afsnit identificeret følgende eksponering: Fejl og omarbejde: 10-14 millioner kroner. Ressourcespild i tabte lønkroner: 8 millioner kroner. Forsinkelsesomkostninger: over 200.000 kroner per dag projektet overskrider tidsplanen. Transportomkostninger: 210.000-330.000 kroner. Tvisterisiko: 500.000 kroner og derover. Jordregnskabsfejl: 250.000-500.000 kroner. Inspektionsomkostninger: 80.000-150.000 kroner. Unødige likviditetsomkostninger: 200.000-250.000 kroner.
Den samlede eksponering på tværs af alle otte områder ligger konservativt på 20-25 millioner kroner, og det er uden at medregne forsinkelsesdage. Droner løser ikke alt. Men de adresserer dokumentation, overblik og fremdriftskontrol, som er den fælles
årsag bag størstedelen af posterne. En realistisk reduktion på 20-30 procent af den samlede eksponering svarer til 4-7 millioner kroner sparet på et enkelt projekt.
Sæt det op mod hvad det koster. Kortlægger du din byggeplads én gang om ugen til 5.000 kroner, løber den samlede investering op i ca. 250.000 kroner over et år. For 250.000 kroner får du løbende dokumentation, præcis volumenopmåling, inspektionsgrundlag og et objektivt grundlag for alle betalingsdialogerne i projektet. En investering på 250.000 kroner,der potentielt sparer 4-7 millioner kroner, er ikke et spørgsmål om, om det kan betale sig. Det er et spørgsmål om, hvornår du begynder.
De fleste projekter vi kortlægger, afslører tre til fem konkrete omkostningspunkter, der ikke var på radaren. Ikke fordi nogen har forsømt noget, men fordi der ikke har været et system til at gøre dem synlige.